Forord til Småskrift om sorgarbejde for familier
Som det vil fremgå af dette småskrift har 3 ægtepar med forskellig, professionel baggrund i de sidste 4 år arbejdet målrettet for at oprette og drive sorggrupper
for familier ,der har mistet ægtefæller/samlever og børn dermed en mor eller en far.
Alle 6 har i mange år arbejdet med mennesker, både indenfor undervisningssektoren og indenfor social & sundhedssektoren.Alle
er er ildsjæle og har lagt langt mere tid og engagement i dette projekt, end det principielt er muligt, når de også har skullet passe et arbejde ved siden af,
De er drevet af fælles ønske om at finde måder at organisere
hjælp og støtte til familier, som er ramt af det uforståelige og ultimative tab af en elsket og nødvendig person.
Alle havde en sikker fornemmelse af, at en så gennemgribende sorgproces bedst kunne stås igennem
i de nære sammenhænge: Først og fremmest i egen primærfamilie, men også i den udvidede familie og i det betydningsfulde netværk . Denne forståelse indebærer,
at alle der har lidt et tab, forskelligt
ganske vist, men voldsomt, får et skæbnefællesskab,som betyder, at der er en særlig forståelse af hinandens følelser og reaktioner og at det er lindrende at være sammen.
De har derfor samlet sådanne
familier i en gruppe, der har lidt lignende tab for at udnytte skæbnesfællesskabet til at styrke hinanden og til dermed at bære processerne hjem i egen familie og netværk.
Meningen er altså, at de vil almengøre sorg
og vise, at vi som almindelige mennesker i samfundet har stort potentiale til at hjælpe hinanden igennem næsten umulige livsproblemer. Sorg skal ikke være et område for professionelle, medmindre der er helt særlige problemer,
som fordrer professionel ekspertise. Sorg er almen og dermed alles anliggende.
Professionelle kan medvirke til at styrke de folkelige kræfter og dermed bidrage til et kulturskift omkring død og sorg.
Aalborggruppen har
”opfundet” 2-sporsmodellen, før den var en kendt teori, og intuitivt fundet frem til balancen mellem smerte og livsmod i en dagligdag ,der hele tiden er rammen. De blev rigtig glade for at blive bestyrket i denne arbejdsform da teorierne
kom frem.
Dette småskrift har til hensigt at vise tankerne og arbejdsformerne for omverdenen, og forhåbentlig inspirere andre,der arbejder med sorggrupper..
Selv har jeg som supervisor lært meget både
af hver enkelt og af gruppens dynamik.Jeg beundrer både enkeltpersonerne i gruppen og deres kollektive bevidsthed. Deres kampggeist, deres nysgerrighed og deres store indlevelse i familierne er fantasisk. Og deres villlighed til at modtage
kritik og række ud efter forandring er heller ikke til at kimse ad.
Lis Hillgaard
Supervisor, Socialrådgiver, Psykoterapeut(MPF)